
|
|
|
|
|
FLUELINEN
Fluelinen er ofte et meget omtalt emne og forståeligt. Der findes flere forskellige typer, klasser og prisklasser. Liner fås fra 100 kr. og op efter og ja pris betyder kvalitet, dermed ikke sagt at en line til 300 kr. kan være lige så god som en til 600 kr. Alt efter hvordan dit fiskeri er og hvor du fisker. Indledningsvis skal det slås fast at du ikke behøver en dyr line for at fluefiske.
Som udgangspunkt findes der to typer flueline, dobbelttaperet (DT) og klumplinen (WF eller Weight Forward).
DT line er en line der er tykkest på midten og spiser til i begge ender. Linen anvendes ikke så ofte som WF, men er primært anvendt af erfarne fluefiskeri i åer, men også på kysten. DT kan kan laves om til at skydehoved, ved at halvere denne, men mere herom senere.
WF linen, på dansk kaldet klumplinen, er nok den mest anvendte i Danmark. WF linen er tykkest i den en ene typisk den forreste tredjedel. Det er denne klump, kaldet kasteklumpen, hvori kastevægten sidder. Den resterende del af linen er skydelinen som er tyndere for nemmere at kunne ”skydes” ud af stangens øjer.
En tredje type line, skydehoved (ST) er faktisk en kombination af de to typer. En ST line er en halv DT line tilpasset til netop din stang. Man kan også købe færdige tilpassede skydehoveder i dag. Et skydehoved er typisk omkring 9-12 meter langt, hvor 9 meter er til enhåndsstang og så op mod tohåndsstænger. Før skydehovedet, har man en skydeline eller runingline. Dette et i princippet det samme princip som ved WF linen, men her er der to sammensatte liner. Skydelinen kan være en flydende meget tynd line eller faktisk bare en ganske almindelig monofil line.
Forskellen mellem de forskellige typer liner ligger i kastet. En DT line lægges ud i det at kastevægten sidder jævnt fordelt omkring linen midte mens en WF line og en ST line skydes ud. Forskellen mellem WF og ST er at WF linen er mere en helhed og derved giver bedre kontrol med linen, mens en ST line kaster længere men giver mindre kontrol med linen og derved også fluen. Skydehoveder er primært anvendt på kysten, mens WF linen anvendes mere allround, men bestemt også på kysten. I dag fås tilpassede WF systemer som kan minde meget om skydehoveder, disse nye typer ”WF kit” har gjort forskellen mellem WF og ST endnu mindre.
Ud over forskellige linetyper findes der også forskellige klasser for de enkelte liner, som skal tilpasses din stang og hjul. Se mere om klasser og stang og hjul i menuen til venstre.
Flueliner fås også med flere forskellige densitet. Densitet er et udtræk for linens evne til at synke. Disse forskellige typer omtale som flydende, intermediate og synkende. En flydende (F) line er som navnet siger en line der flyder på vandoverfladen. En intermediate (I) line synker langsomt og ligger sig dermed midt i vandet. Og til sidst en synkende (S) line som synker. Derudover findes der også en anden synkende line kaldet fast sinking (FS) som synker ekstremt hurtigt. Intermediate og synkende line kan være angivet med et tal efter fra 1-6. 1-2 er synkehastigheden på en intermediate line, 3-4 er synkehastigheden på en synkende line og 5-6 er synkehastigheden på en fast sinking line. Linerne kan også være kombinerede eksempelvis en flydende line med intermediate tip (sink tip), dvs. at de yderste 2-3 meter er linen er intermediate, men den resterende del er flydende.
Nu kender du de overordnede betegnelser omkring fluelinen, men hvordan findes så den ønskede line. Fortegnelserne ovenfor i parentes er faktisk de tekniske betegnelser for linen. Eksempelvis hedder en flydende klumpline klasse 7; WF7F og et intermediate skydehoved klasse 5; ST5I.
© mwitt.dk 2006