
|
|
|
|
|
FLUEGREJET
Fluestangen:
Fiskestangen er selvsagt et meget vigtigt redskab i forbindelse med fluefiskeri. Fluestangen er din forlængede arm til at lægge linen ud til fisken. En fluestang er i dag langt mere end et langt stykke glasfisker eller i nyere tid kulfiber. Moderne fluestænger er et højteknologisk produkt af flere års udvikling. Både nye typer kulfiber m.m. samt opbygningen af stangen spiller en stadig større rolle i produktion af fluestænger.
Ud over pris er det mange andre faktorer der spiller ind ved valg af fluestang. Begreber som AFTM, aktion, længde og en- eller tohåndsstang er nogle af dem. I forbindelse med valg af fluestang vil jeg her forsøge at sætte disse i perspektiv.
Først og fremmest i forbindelse med valg af fluestang er det vigtigt, at man ved hvor man skal bruge stangen eller om man ønsker en mere allroundstang samt hvilke typer fisk man vil fange. Man kan selvfølge ikke sikre sig mod at fisken er meget større end man regner med, hvis f.eks. man fisker efter 3-5kg. gedder på en klasse #6 stang og så får hug af en +10kg. gedde er dette ikke en umulighed, men man vil nok komme på hårdt arbejde, med at fighte fisken, men det er ikke en umulighed.
Først er der AFTM systemet, som du kan læse mere om på en særskilt side. AFTM systemet angiver linens vægt, men anvendes også som guide for fluestænger. Mange amerikanske producenter angiver kun en AFTM, mens mange europæiske angiver klassen i et interval, f.eks. #6-7. Som udgangspunkt er den vejledende AFTM meget sigende om stangen, står der f.eks. #7 vil en #7 line være optimalt til stangen. Mere erfarne fluefiskere vælger nogle gange en anden løsning, men man tager aldrig fejl af de vejledende klasser. Angivelsen for de amerikanske producenter angiver den vejledende klasse for en DT flueline, mens de europæiske intervaller f.eks. #6-7 betyder at stangen passer bedst til en DT #6 og en WF #7. Ved interval angivelse er den lavest angive for en DT linen, mens den højeste er for en WF line. Endvidere er der SH linen som oftest ligger lige en klasse over den vejledende. Er stangen f.eks. en #6-7 eller #7 bør man vælge en SH line #8. Se mere om liner på en særskilt side. De mest anvendte line klasser i Danmark er #4-6 til fiskeri i åer, #6-8 til fiskeri på kyst og fjord efter havørred og #7-9 efter gedder. En god allround stang ligger i klasserne 6-8.
Når man har fundet den type AFTM man mener passer til ens behov man have fundet en længde på stangen. Fluestænger fås i mange forskellige størrelse. Fluestangens længde måles på samme måde som andre fluestænger, nemlig i fod. En fod er 30,48cm. Der er er i mange tilfælde en sammenhæng mellem længde og AFTM, jo længere stang jo højere AFTM. Mest almindelige længder til fiskeri i Danmark er 8-10 fod. Igen afhænger længden af valget på hvor stangen skal anvendes. F.eks. på kysten må stangen gerne være lang omkring 8-11 fod, mens fiskeri i åer og mindre søer vil være bedst med en kortere stang omkring 7-8 fod. En god allround stang vil være 9-10 fod. Længden af stangen har også betydning for præcisionen i kastet. En lang stang kaster alt andet lige længere end en kort til gengæld kaster en kortere stang mindre præcist end en lang.
Aktion er endnu et begreb der skal tages højde for i forbindelse med valg af fluestang. Aktionen er et udtryk for hvor hurtigt stangen lades i forbindelse med kastet. Som udgangspunkt har alle fluestænger hvad der kaldes progressiv aktion. Dette betyder at stange lades i takt med at kastet udføres, hvilket jo også er rigtigt alt efter hvor meget flueline man har ude i kastet. Men selvom grundprincippet er progressiv aktion er der stadig forskel på om denne er hurtig eller langsom. En hurtig aktion betyder at stangen arbejder hurtigere altså at man opnår maksimal kraft i kastet hurtigere og omvendt med en langsom stang. En hurtig stang vil ofte kaste længere, men mindre præcist end en langsom stang. En hurtig stang vil ofte være mere stiv end en langsom i det at denne skal arbejde hurtigere og derved belastes mere. Hurtige stænger er derfor mest velegnet til lange kast på kysten, men langsomme stænger er mere velegnet til fiskeri i åer m.m. En hurtige stang er også at foretrække når der skal kastes i hård vind. Aktion er ikke noget der måles, men som føles. Der findes ikke nogen entydig måleenhed for aktion, men flere producenter er begyndt at oplyse denne på stang og dennes specifikation. Der er flere typer aktion ud over hurtig og langsom der findes flere mellemting samt meget hurtig og langsom osv. Aktion er mange gange et spørgsmål om temperament hos fluefiskeren.
Sidst men ikke mindst er valget mellem en- eller tohåndsstand. Tohåndsstænger er ofte lange stænger i høj line klasse f.eks. 10-15 fod og klasse 9-12. I Danmark anvendes primært enhåndsstænger, men tohåndsstænger anvendes også til kystfiskeri samt tungt geddefiskeri. Tohåndsstængerne anvendes primært til laksefiskeri i elvene i Sverige og Norge.
De fleste begreber for stangvalget er nu gennemgået, men alle disse begreber har måske forvirret mere end de har gjort gavn. Derfor en kort opsumere:
AFTM = Stangens klasse. #4-6 til åen og søen, #6-8 til kysten og #7-9 til geddefiskeri.
Længde = 7-9 fod til åen og søen samt gedder og 9-11 fod til kysten.
Aktion = langsom til åen og søen samt gedder og hurtig til kysten.
Hjulet:
Hjulet er mindre vigtigt i forbindelse med fluefiskeri, men derfor bestemt ikke uvæsentlig. Hjulets primære funktion er at kunne indeholde minimum den mængde bagline og flueline som der er behov for samt have en ordentlig bremse således at det er muligt at fighte fisken bedst muligt. Herudover er det væsentlig at hjulets vægt passer til stangen. Et tungt hjul er for det første ubehageligt at stå med i længere tid og samtidig kan forkert vægtforhold mellem stang og hjul ødelægge balancen i kastet. Vælg derfor altid et hjul der passer til stangen. På et fluehjul er der oftest angivet AFTM og på den måde er det nemt at matche til stang og line.
© mwitt.dk 2006