
|
|
|
|
|
FORFANGET
Forfanget er den yderste del af din line og den direkte kontakt til fluen og derfor en meget vigtig del af dit fiskeri. Forfanget er den del af linen der er udsat for mest pres under fight og skal derfor kunne klare dette og samtidig præsentere fluen rigtig og pænt for fisken. Derfor er det vigtig at vælge den rigtige type forfang til netop dit fiskeri. Så du opnår den optimale præsentation af flue og samtidig har styrken til at fighte fisken. Man kan sige at forfanget har tre vigtige funktioner (lidt teori):
Overførsel af energi til fra fluelinen til fluen. I forbindelse med kastet er det vigtig at få forfanget langt og dermed flue lagt rigtig ud så den rette præsentation af flue opnås. Fluelinen overfører energien til forfanget og videre til flue. Hele energien skal være opbrugt når forfanget og flue lander på vandet. Er energien ikke brugt, (dvs. at kastet kunne have været længere) virker linen som en elastik og linen bliver ikke strækket ud på vandet men ligger i krøller på vandet. Hvis der derimod ikke er nok energi i kastet vil forfanget og fluen dumpe ned på vandet ofte omkring selve fluelinen og du skal bruge flere indtagninger af fluelinen før at du begynder og fiske flue. Og samtidig kan du have skræmt en fisk i overfladen væk.
Fluelinen er væsentlig tykkere end forfanget og forfanget skal derfor også fungere som et usynligt forbindelsesled mellem fluelinen og fluen. Hvis fisken ser fluelinen direkte vil den nok skræmmes heraf og ikke tage fluen.
Styrken til at fighte fisken. Forfanget er den direkte kontakt til fisken og det er derfor vigtig at denne har den rette brudstyrke samt ikke er slidt eller fyldt med luftknuder. Forfanget udsættes for den største belastning under fight og et slidt eller for tyndt forfang kan betyde mistet fisk. Ligeledes kan et for tykt forfang skræmme fisken enten på grund af "plasket" når den rammer vandet eller simpelt hen fordi linens tykkelse i vandet skræmmer fisken.
Der findes flere typer af forfang, men overordnet kan man sige at der er tre typer.
Taperede forfang, som er færdiglavede forfang af monofil line som er et stykke line der er tyk i den ene ende og så tynd i den anden. Taperede forfang kan købes i flere tykkelser og længder og prisen lille typisk mellem 20 og 100 kroner. De helt billige er ikke meget værd og man skal derfor ofte bruge 40-50 kroner på et ordentligt taperet forfang.
Monofil line. Man kan bruge en almindelig monofil line enten som et stykke line eller flere line tykkelser der knyttes sammen til et forfang eks. tre forskellige tykkelser. Man få få speciel line til netop dette formål. Det er dog vigtigt at bruge en forholdsvis stiv monofil line, så du undgår en masse lineknuder på dit forfang.
Polyleader er også præfabrikerede forfang, de er lavet af en flettet nylonkerne ligesom selve fluelinen med en polycoating (plast), der ligesom et taperet forfang bliver tyndere og tyndere mod spidsen. Fordelen ved at det har samme opbygning som fluelinen giver en god overgang mellem fluelinen og forfanget. Du kan godt binde en flue direkte på polyleaderen, men det anbefales at binde et stykke monofil line eller flourcarbon i enden så du har et stykke at bruge når du stifter flue, da binde stykket på et polyleader ofte ikke er mere end 20-50 cm. langt. Polyleaders koster mellem 50 og 150 kroner.
Forfang fås ligesom flueliner i forskellige densiteter. Taperede forfang og knyttede forfang er ofte flydende eller har samme vægtfylde som vandet og ligger sig lige under overfladen. Polyleaders kan være flydende, intermediate, synkende og hurtigt synkende. Derved kan man hurtigt ændre fiskedybde blot ved at skifte polyleader i stedet for at skifte flueline. Det var lidt om de tre overordnede typer. Senere i dette afsnit kommer der lidt mere omkring brug heraf.
Når du skal vælge tykkelse af dine forfang er disse ofte klassificeret i nogle standarder som gælder både for taperede forfang samt speciel monofil line til at knytte sine egne af. Tykkelsen er ofte angivet som f.eks. 2X. Nedenfor her af angivet de enkelte tykkelser ifølge producentens Rio's sortiment på deres Powerflex
| "X" | Linetykkelse (mm) | Brudstyrke (kg) |
| 0,635 | 27,3 | |
| 0,584 | 22,7 | |
| 0,533 | 18,2 | |
| 0,483 | 15,9 | |
| 0,432 | 13,6 | |
| 0,381 | 11,4 | |
| 0,330 | 9,0 | |
| 0X | 0,279 | 6,8 |
| 1X | 0,254 | 5,9 |
| 2X | 0,229 | 4,5 |
| 3X | 0,203 | 3,7 |
| 4X | 0,178 | 2,9 |
| 5X | 0,162 | 2,3 |
| 6X | 0,127 | 1,5 |
| 7X | 0,102 | 1,1 |
| 8X | 0,076 | 0,7 |
Ovenstående er blot vejledende. Ofte står der på taperede forfang hvilke brudstyrke forfanget har samt ende tykkelse og tip tykkelse. Taperede forfang er ofte angivet med "X" og mest almindelig til eks. dansk kystfiskeri er 0X til 3X, mens man kan bruge endnu tyndere line til åfiskeri efter bækørreder. Når man selv knytter sine forfang kan man f.eks. bruge 2m 0,330, 1m 0,254 og 1m 0,203. Polyleaders er ofte angivet med en AFTM klasse eks. #6-7 og man kan så vælge den der passer til ens fluegrej.
En anden vigtig faktor er længde af forfanget. Det siger sig selv at jo længere forfang jo bedre præsentation for af fluen, men et langt forfang er også svære at kaste med en et kost. Erfarne kaster bruger forfang helt op til 20 fod (6m), men mindre kan også fint gøre det. En tommelfingerregel er at forfanget gerne skal være en stanglængde, dvs. 9-10 fod (omkring 3m). En anden tommelfingere regel er at jo større og tungere flue, desto kortere forfang og omvendt. Et forfang omkring 10-15 fod er rigeligt til danske forhold og du opnår et godt kontrolleret kast. Eks. til åfiskeri skal man bruge et langt tyndt forfang til små tørfluer, mens man til eks. geddefiskeri skal bruge et kort stærkt forfang forstærket med en wire til geddens skarpe tænder.
Selve bindelinen, den yderste tip på alle typer forfang kan være af almindelig monofil line eller specielt forfangsline eller af flourcarbon. Flourcarbon er type line der minder om almindelig monofilline, men som har samme lysbrydningsindeks som vand og derfor er næsten usynlig i vandet og dermed også for fisken, hvilket gør denne god til præsentation af fluen for fisken. Specielt i klart vand kan flourcarbon være forskellen mellem fangst og nultur.
Hvad skal man så vælge?
Valg af forfang afhænger af den enkelte fiskesituation samt flueline og stang. Fælles for de tre typer forfang er at de kan bruges i alle situationer. Nogle bruger altid taperede forfang, andre knytter sine egne og andre igen polyleaders. Mens andre skifter lidt rundt. Nedenfor har jeg angivet nogle eksempler på forskellige typer fiskeri.
Kystfiskeri: Forfang mellem 10-15 fod med tip 0,20-0,25. Taperede forfang på 7-9 fod men 1-2m bindeline af monofil line eller flourcarbon. Polyleader 7-12 fod med 2-3m bindeline. Knyttede forfang mellem 9-15 fod.
Åfiskeri: Forfang mellem 7-20 fod med tip 0,12-0,20. I store klare åer med sky fisk skal der bruges meget lange forfang, mens små åer skal der bruge korte forfang. Fælles gælder at der ofte skal bruge flourcarbon og helst tynd tip til de små tørfluer.
Put & Take fiskeri: Primært samme som til kysten. Dog kan man overveje at bruge en lidt tyndere tip og lidt kortere forfang.
Generelt er det vigtigt at man vælger et forfang som man kan kaste ordentlig med så man opnår en god præsentation for fisken. For en nybegynder er der ingen grund til at vælge et langt forfang da dette vil betyder en masse linekludder og luftknuder.
Selv bruger jeg næsten altid polyleader mellem 9-12 fod og 2-3m flourcarbon i 0,20 til kysten.
En anden vigtig ting er hvilken knude du binder din flue på med da denne har stor betydning for fluens gang i vandet. Se mere under knuder her.
Tip! Luftknuder er næsten altid et resultat af for langt forfang. Brug et kortere forfang til du mestre kastet og øg så længden med en meter ad gangen indtil du mestre dette.
© mwitt.dk 2007