www.mwitt.dk - hjemmeside for lystfiskere


Forside
Info
Nyheder
Fiskepladser
Fangstrapport
Galleri
Fiskeri
Links
Gæstebog
Kontakt mig

 

 
Tilbage
Guideline LPXe
Flyderingsfiskeri #2
Flyderingsfiskeri #1
TFO TiCr X
Edge Smooth #5-7
Viteca fluestang
Flexi Stripper

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VITECA FLUESTANG

Anmeldelse af Viteca Flue

Viteca er en nyere leverandør af fluestænger og hjul på det danske marked. Viteca fluestangen fås hos grej-shoppen.dk til 300 kr. og findes i to varianter, #5/6 og #7/8. Nedenfor er beskrevet min test af #7/8.

Det var med stor optimisme jeg startede fiskeriet med min nye Viteca fluestang, som jeg havde kun hørt gode ting om. Stangen er 9” lang og lavet i en mørkerød finish, med flot håndtag i aluminium og træ. Og lad det være sagt med det samme stangen er væsentlig mere værd end andre stænger der er væsentligt dyrere. Finishen er pæn, men på ingen måder prangende. Specielt hjulholderen er pæn, men bestemt ikke særlig funktionel. Hjulholder fungere som den skal, men så heller ikke mere. Hjulet sidder fint fast, men hjulholderen i aluminium virker billig, kluntet og kører ikke helt optimalt idet at den ikke bare glider ved montering og afmontering af hjulet. Klingen derimod fungerer overraskende godt til prisen.

Stangen blev først testet men en WF#8 line og det i hård vind. Her var der ingen problemer med at lægge 20 meter line ud og stangen klarer også fint 25+ meter selv i hård vind fra siden. Herefter blev stangen testet med et skydehoved #7-8, hvilket også gik fint, dog gav stangen lidt efter ved hårde dobbelttræk. Til sidste blev stangen testet med en WF#7, hvilket også gik fint, dog gav dette lidt problemer i de lange kast, selvom testen blev udført i nærmest vindstille vejr. Stangen er fra producenten opgivet til at være #7-8, men min holdning er mere i retning af en ren #8, eftersom den er lidt for kraftig til at lægge en WF#7 ordentlig ud i lange kast. En WF#8 er dog helt optimal til stangen.

Klingen har en dejlig medium aktion. Første halvdel af stangen er forholdsvis stiv, men den øverste del har en mere blød aktion. Dette gør at stangen lader kastet fint under lange kast men derimod mangler smidighed til at lægge linen ud i starten af kastet.

Overordnet har stangen fine kasteegenskaber, hvilket muliggør lange kast også i hårdt vejr, men vil ikke være optimal til mindre præcisionskast.

Min samlede konklusion er at stangen er et rigtigt godt køb til prisen. Stangen kaster godt og vil være et godt køb både til kysten eller geddefiskeri for en nybegynder eller som reserve stang til den mere erfarne. Stangen bør efter min mening ikke anvendes med #7 liner, men fungere derimod optimalt med en WF#8 line.

/Michael

 

 

© mwitt.dk 2007