www.mwitt.dk - hjemmeside for lystfiskere


Forside
Info
Nyheder
Fiskepladser
Fangstrapport
Galleri
Fiskeri
Links
Gæstebog
Kontakt mig

 

 
Tilbage
Guideline LPXe
Flyderingsfiskeri #2
Flyderingsfiskeri #1
TFO TiCr X
Edge Smooth #5-7
Viteca fluestang
Flexi Stripper

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tempel Fork Outfitters TiCr X

Anmeldelse af TFO TiCr X

Tempel Fork Outfitters (TFO) er en amerikansk stang, som er designet af kasteguruen Lefty Kreh. Konceptet bag stangen var at lave en stang der kunne leve op til de moderne krav fluestænger besidder i dag, finish og fittings skulle være som på de dyre stænger og de skulle kun koste det halve af hvad de dyre stænger koster. Sløret kan godt løftes og siges at det er lykkes til fulde. TFO stængerne er forholdsvis nye på det danske marked og kun endnu få butikker fører disse i deres sortiment.

Jeg var ikke i tvivl da jeg var på jagt efter en ny stang. Mit mål var en hurtig stang og jeg kiggede i retningen af Guideline LPXe og Sage FLi, men gjorde mig selv den tjeneste at prøve TFO’en inden jeg valgte. Med det samme jeg stod med stangen i hånden viste jeg at det skulle være den. Også koster stangen kun kr. 1.899 hvilket også er ca. kr. 500 billigere end de andre modeller. Mit valg faldt på en 9” klasse 7.

Stangen har en mørkeblå finish med mat aluminiums hjulholder og kork fightbutt. Overdimensionerede titaniumoxid skydeøjne og slangeøjne. Finishen er flot og som hele stangen er der kun brugt de allerbedste materialer. Grunden til at prisen kan holdes nede er at stangen er produceret og samlet udenfor USA.

Stangen er meget let og levende, men mangler bestemt ikke styrke. De tunge AFTM klasser er ikke til dansk fiskeri men er designet til tropisk fiskeri efter de store fighter. De mindre klasser er dog glimrende til danske forhold. Stangen er meget let 5 onz. eller 140 gram. Hvilket gør at man fint kan gå med den ved kysten en hel dag. Stangen har en meget hurtig aktion, men kaster godt både til korte præcisions kast og lange kast. Stangens hurtige aktion gør at den lader fra første blindkast og fortsætter med at opbygge kraft så der er masser af kraft og energi i reserve når skydehovedet skal derudad. Denne reserve kraft gør også at stangen let ligger mere end 30 meter line ud og du kan også ligger mere end 25 meter ud i modvind. Hvis man ikke er vant til en hurtig stang kræver stangens hurtige aktion lidt tilvænning, men når man har fundet teknikken, kører dette som en leg. Den hurtige og bløde stang aktion har også masse af rygrad til fight af fisk. Stangserien er designet til tropisk saltvands fiskeri og her får du derfor en stang der er let og levende og samtidig kan fighte store fisk.

Kastet er både kontrolleret og langt eller kort og præcist. Et skydehoved på 16g er standard, men 17-18g passer efter min mening bedre pga. den lader så meget kraft at 1-2 ekstra gram fungere optimalt og skydehovedet bare flyver derudaf.

Stangen er en sand fornøjelse at arbejde med og jeg vil klart anbefale denne stang til alle kystfluefiskere. Modellen TiCr X er den absolut hurtigste, mens modellen TiCr er lidt langsommer. Stangen fås til 1.899 hos Salmon Fly og Korsholm og er absolut alle pengene værd. Andre der har stangen selv har også kun givet denne stang rosende ord med på vejen. Professionelle fluekastere i USA hvor stangen koster 250$ er enige og siger at stangen har ligeså gode egenskaber eller bedre end dobbelt så dyre stænger.

TFO yder livslang garanti på alle deres stænger. Stængerne bliver repareret eller ombyttet uden spørgsmål det eneste du skal betale er 25$ i fragt. Denne garanti gælder også brud i bildør eller anden overbelastning.

 /Michael

 

 

© mwitt.dk 2007