www.mwitt.dk - hjemmeside for lystfiskere


Forside
Info
Nyheder
Fiskepladser
Fangstrapport
Galleri
Fiskeri
Links
Gæstebog
Kontakt mig

 

 
Tilbage
Skjern å juli 2010
Sydsverige april 2010
Grønlandsturen 2008
Gedder og jerkbait
Årsberetning 2006
Fiskeweekend 18/19-11
Fisketips.dk træf 14/15-10

 

 

Sydsverige, 24. og 25. april 2010

 

Forventningsglæde var stor allerede inden afgang. En tur til Sydsverige er jo egentlig ikke noget særligt. Det er en køretur over en bro på ca. 2 timer. Broen koster selvfølgelig, men ellers er det jo ikke så slemt.

 

 

Hvor ligger det så dette Sydsverige og hvad er der? En hver trollingfisker kender byen Simrishamn, der er lakse fiskernes mekka. Man kan dog også fint klare sig uden båd og trolling udstyr. Kystfiskeriet i det sydlige Sverige kan være ganske udbytterigt og chance for den store fisk er lidt højere her en ved de hjemlige kyster.

 

Turen var allerede startet flere måneder i forvejen, da turen blev planlagt. Snakken havde flere gange gået om dette fantastiske fiskeområder i det sydsvenske, som jeg havde besøgt engang for små 5 år siden i august 2005.

 

Flere uger i forvejen begyndte den egentlige planlægning. Vi fik booket et værelse på det lokale vandrehjem i Simrishamn. Stedet er ikke noget særligt, men fik til pengene. Vi kom af med 1.100 svenske kroner inkl. Rengøring for 2 nætter i dobbeltværelse. Man kan leje sengelinned og håndklæde for et ekstra lille beløb. Der er ekstra fryser hvis man skal have de mange fisk med hjem. Stedet fungere fint som en lille base for en fiskeweekend og de er vandt til danske lystfiskere.

 

 

Vi ankom til vandrehjemmet sent fredag aften og havde fået en kode til døren så vi kunne komme ind. Vi fik lige finpudset det sidste på grejet og nydt en tår rom og lidt pølse og ost inden vi gik til køjs fuld af forventning og fiskedrømme til dagen efter. Kl. 04.00 fortalte telefonen, at nu var det ved at være tid til at komme af sted. Vi startede med at køre ned til Skillinge (eller faktisk lidt nord for selve den lille fiskerby). Vejret var fint, lidt vind fra vest og dejligt forårsvej. Kun er par grader men vi var frisk og morgenmaden måtte vente og blev erstattet er en Snickers. Nogle lokaler svensker ankom også til pladser, men valgte at gå den anden vej uden om den lille bebyggelse vi havde gjort hold ved. Jeg startede helt ude på pynten, mens Jesper prøvede ud for den lille naturhavn. Jesper fik hurtigt et hug, men mistede den igen. Jeg fik hurtigt besøg af de lokaler og flere andre (også dansker) som konsekvent strimlede sammen på pynten. Herfra stod de ti meter fra hinanden og kastede blink ud. Jeg valgte rimeligt hurtigt at fortrække fra pladsen eftersom det åbenbart ikke er kutyme her af give plads til hinanden. Men pyt, Jesper og mig fiskede bare bugten af i stedet for. Vi så hurtigt ringende fisk i vandoverfalden eftersom der nærmest var havblik. Jeg fik en fin lille havørred omkring de 40 cm. I Sverige er der mindstemål på 50 cm i øvrigt og så kalder de sådanne fisk for ”dansker” fræk! Den fik sig frihed igen. Lidt senere på dagen bevægende vi os lidt op af kysten mod Brantevik. Her fandt vi igen i lækkert sted, igen med pynten besat af svenske spindefiskere. Vi gik lidt længere hen og fiskede et godt langt stræk af. Jeg fik et tungt hug ikke så langt ude, fisken gik dybt og desværre røg min line. Et godt tip, sørg altid for at dine forfang osv. er 100% klar. Der kan være store fisk tæt på land og de mange skarpe klipper kan hurtigt få ødelagt en lidt slidt line. Vi fik ikke mere her og kørte ind mod Simrishamn igen for at få afregnet vandrehjemmet og få handlet lidt proviant til resten af dagen.

 

Vi kørte videre op nordpå og kiggede lidt på de forskellige muligheder. Vi ville egentlig have valgt Kivik, men igen var der mange spindefiskere her. Vi kørte lidt videre og standsede op lige før Vitemölla. Her ligner stranden faktisk lidt den danske vestkyst, men ligeså snart du kommer ivandet er der igen masser af sten og rev. Vi begyndte fiskeriet i bugten og Jesper fik en fin fisk her. Lidt efter fik han igen en rigtig fin fisk omkring de 2,5 kilo. Begge var flotte fisk dog ikke i den bedste form. Jeg fik et enkelt hug her men desværre ikke mere. Hen mod de sidste lyse timer, men solen var på vej ned bag skoven bag os, måtte vi begge (meget mod min vilje) finde spindestangen frem også. Simpelt hen fordi kroppen var meget mærket af dagens mange timers fluefiskeri. Jesper prøvede bombarda med flue, men jeg valgte en lille wobler. Spindefiskeriet gav dog ikke flere fisk denne dag og vi måtte til sidste giv op for dagen, men da havde vi også fiske fra solopgang til solnedgang (ca. 16 timer).

 

 

Vi var godt trætte og da telefonen igen varslede fisketid kl. 04.00 søndag morgen. Kroppen var ikke helt lige så villig som dagen før. Turen gik dog hurtigt igen til Vitemölla. Temperaturen var på minus 1,5 grad og der var lidt is på bilen. Jesper startede helt fantastisk med tre fisk heraf to rigtigt fine fisk igen. Jeg fik til gengæld ingenting. Lidt senere fik Jesper en fantastisk fisk en fisk på omkring de 3,5 kg, men igen var konditallet ikke helt i top, men fisken var omkring de 80-90 cm. Jesper sluttede dagen af med en fisk da var omkring konditallet 1,0 og som nok lå lige omkring de to kilo. Jeg fik en fantastisk video af ham, mens han fighter fisken. Lidt senere begyndte det at blæse voldsomt op fra syd. Indtil nu havde vi haft lidt vind i ryggen fra vest eller sydvest, men nu kom den fra syd. De lokale vejrfolk havde lovet maks 4 m/s fra syd, men jeg ved ikke helt hvordan de måler det for det blev hurtigt for voldsomt til fluefiskeri. Igen måtte spindestangen frem for lige at få det sidste inden Danmark begyndte at kalde igen. Vandstanden var steget og bølgerne begyndte at slå ind over den lille pynt vi stod ved. Jeg fik endelig en godt hug og fik en fin fisk omkring de to kilo og omkring konditallet 1,0 i nettet. Men jeg var i gang med at filtre mit Jensen tobis blink ud af nettet fandt den desværre et hul i bunden af nettet og slap fri igen inden den nåede at blive fotograferet ordentligt.

 

Vi fiskede lidt videre, men det gav ikke flere fisk i Sverige denne gang. Godt trætte vendte vi snuden hjem af mod Danmark igen. Trætte men glade oven på en fantastisk tur og vi snakker allerede om den næste tur til dette dejlige sted.

 

 

// Michael

 

 

Galleri fra turen - klik her

Video fra turen - klik her

 

Gode links:

http://vader.svt.se/Vaer.aspx?ID=14794720 Vejret i Sverige omkring Simrishamn

http://www.simrishamnsvandrarhem.se/ Vandrehjem i Simrishamn.

 

Huskeseddel:

Sverige minder meget om Danmark, men der er alligevel stor forskel. Derfor er det en god ide men lidt proviant hjemmefra. I hvert fald hvis turen skal vare mere end en dag.

 

-         Kaffe, svenskerne er glade for deres kaffe, men den smager altså ikke som dansk

-         Mad, der ligger ikke en 7-Elleven eller tank på hver hjørne i denne del af Sverige

-         Vadestav, det er meget svært at vade på de glatte stenrev.

 

 

Fluer:

De svenske fisk spiser primært det samme som de danske, dog er særligt små krebsdyr populære fødeemner for de sydsvenske fisk. Rejer og andre krebsdyr imitationer er derfor et oplagt valg. Her er et par af mine udvalgte til turen:

 

-         Honey Schrimp

-         Fuggi

-         Aura reje

-         Reje fluer generelt

 

Vi prøvede flere fluer under turen men de som fiskede bedste hele vejen var imitationer og ikke provokationsfluerne.

 

 

 

 

 

 

© mwitt.dk 2010