
FISKEWEEKEND I NORDVESTSJÆLLAND 18/19-11 2006
Indledning:
Endnu en weekend var sat af til at fiske og forventninger var store. Lørdag skulle turen gå til Lammefjords kanalerne og søndag på kysten enten på den vestsjællandske nordkyst eller Isefjorden. Begge steder var helt nye for mig, men Jesper, som er opvokset på disse kanter kendte flere gode steder. Og lørdag skulle være første gang med fluefiskeri efter gedderne.
Vejrudsigten var lidt i mod os med blæst fra syd og sydvest, men eller med ok vejr med lidt regn og overskyet. Men undtagelse af lidt blæst ok forhold til en fiskeweekend.
Beretning:
Fiskeweekenden startede med afgang fra København kl. 10 og fiskeriet blev startet i Lammefjords kanalerne omkring kl. 11.30. Blæsten kom dog meget forkert og at fluefiske med store flashfluer i blæsevejr på let grej er ikke nemt, så kort efter blev denne ide opgivet. Fiskeriet blev fortsat med spinner og wobler, men fortsat ingen hug eller bare glimt af nogen fisk. Vi prøvede at kører et par andre steder langs Gislinge stykket, men resultat var det samme ingen tegn på fisk eller hug. Inden turen gik hjemad, skulle vi lige prøve et sidste sted i enden af kanalen. Lige før vi besluttede os for at nu var det snart slut og mørket var ved at falde på. Skulle der lige prøves en stor wobler. Dette gav gevinst i første kast, det var dog desværre en karpe der var blevet fejlkroget i rygfinnen. Karpen der vejede 1,8 kg. havde heldigvis ikke taget skade og kunne efter en lille fotosession svømme videre igen.
Her efter prøvede vi kort et andet sted, hvor vi også så karper. Men vandet var lavt og klart og ingen syn af gedder så turen gik mod Rørvig, hvor vi skulle overnatte i et gammelt sommerhus. Huset der er fra 1720-30 stykker var utrolig charmerende og summer af idyl. Den gamle stil går flot igen igennem hele huset, som er perfekt kombineret med morderne køkken og nyere toiletforhold. Hele tre ildsted indeholder langhuset og masser af sovepladser. Der var også elvarme i hele huset så der var ikke koldt. Perfekt base for en kommende fællestur.
Søndag morgen skulle turen så gå til kysten, vi startede på den vestsjællandske nordkyst, fra morgenstunden var der ok vind og med lidt vind skråt i ryggen gik det fint med at smide fluen ud. Desværre mærker vi ikke noget og så ej heller noget. En anden fisker på stedet med spin så heller ikke ud til at havde fanget noget. Vi fortsætte til at nyt sted, men resultatet her var der samme, ingen hug og ingen synlige fisk. Der var heller ikke noget liv i vandet, hverken rejer eller andet. Vi tog derfor ind i fjorden omkring Bøsserup Huse. I bugten var der meget lavvandet og vi kunne vade meget langt ud. Her var der masser af liv i vandet med store rejer og mange andre smådyr så vi tænkte at her måtte der være fisk, men nej heller ingen gevinst her. Til slut prøvede vi lige at fluefiske en halv times tid i Nykøbing Havn. Her så vi flere gange ringe i vandet helt inde langs sivene, men selv om vi lagde fluen der mange gange var der ingen bid. Sidst på eftermiddagen gav vi op efter endnu dag med fluekæppen og nul flex på klingen.
Billeder:
Se billederne fra weekenden i galleriet her og her.
Afslutning:
Selvom det kun blev til en karpe hele weekenden, var det en dejlig tur med masser af frisk luft og dejlig natur og så bo i et hus der er mere end 250 år gammelt var bare super, så gør det ikke så meget man ikke fanger fisk.
/Michael
© mwitt.dk 2006